Ny videreuddannelse i rytmisk korledelse
Fra studieåret 2010/2011 tilbyder Det Jyske Musikkonservatorium en helt ny diplomuddannelse i rytmisk korledelse. Uddannelsen henvender sig især til lærere, pædagoger og andre med en mellemlang, videregående uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. Desuden skal de studerende have mindst 2 års relevant erhvervserfaring.
Uddannelsen er et tilbud om at få opkvalificeret både sine musikalske og sine pædagogiske færdigheder inden for rytmisk korledelse. Ansvarlig for uddannelsen er Jim Daus Hjernøe, professor i rytmisk korledelse og leder af vokalensemblet VOXNORTH samt efterspurgt dirigent, arrangør, komponist og kursusleder. Uddannelsen gennemføres som et deltidsstudium á fire semestre.
Ansøgningsfrist for optagelse i indeværende studieår var 9. april, men eventuelt fremtidige interesserede kan se mere på konservatoriets hjemmeside.
Senest opdateret (Tirsdag, 03. august 2010 11:17)


